Chiles vinhistorie

wine with friends

 

Gå på opdagelse i vin fra Chile
Chile er et land rigt på vine og vinhistorie. Chilensk vin er nogle af de mest efterspurgte i verden og deres eksport ligger blandt de højeste. Her på Chile vin kan du læse mere om, hvad der gør vin fra Chile til noget helt særligt. Mange har måske drukket en flaske eller to allerede i år, men de færreste kender til den mangfoldighed og de traditioner, der gør chilensk vin helt unik.

Chile er et af de førende vinlande i Sydamerika, når det kommer til kvaliteten af deres vinproduktion. Landet producerer vin med mange de druesorter, vi allerede kender fra Frankrig som Merlot, Chardonnay, Cabernet Sauvignon, Pinot Noir og Sauvignon Blanc. Derfor vil mange vinkendere genkende chilenske vine både i smag og farve, dog med et latinamerikansk skær, der giver chilensk vin deres helt unikke smagsoplevelse.

 

De unikke forhold for chilensk vin
Chiles vinmarker ligger godt beskyttet i forhold til udefrakommende plager. De vinlusene hærgede vinproduktionen i midten af 1800-tallet, så Chile sig helt fra, hvilket også gjorde, at mange franske vinbønder, der pludselig så deres vingårde ødelagt, emigrerede til Sydamerika for at udnytte forholdene der.

Om af ørken og is, bjerge og hav ligger Chile i en lille økologisk osteklokke, hvor forholdet i dalene midt i landet er optimale til vinproduktion. Det varme tryk fra havet blandet med den kølige bjergluft sætter sig helt ind i druens DNA, der giver Chile dets unikke smagsudtryk.

Selvom Chiles vinproduktion igennem et århundrede var franskinspireret, var det første i slutningen af det 20. århundrede, at verden fik øje på chilenske vine. Fra 1980 og frem trådte Chile ind på et globalt marked, og med diktatoren Pinochets fald i 1990, var Chile klar til at erobre verden. Siden har de ikke set sig tilbage.

Historien om vin fra Chile
Chilensk vinproduktion har en lang og broget historie, der går helt tilbage til det 16. århundrede og involverer spanske conquistadores og kristne munke, der bryggede vin til religiøse forhold. De spanske missionærer tog selvfølgelig vindyrkelsen med sig, og i Chile fandt de optimale forhold til at dyrke den helt almindelige vindrue, de tog med sig fra Europa. Ifølge visse kilder var det den spanske erobre Francisco de Aguirre, der personligt plantede den første vindrue i landet.

I landskabet, hvor Chile ligger i dag, var forholdene gunstige. Mellem Stillehavet og Andesbjergene, Atacama-ørkenen og Antarktis, fandt spanierne en lille lomme, hvor de kunne dyrke deres vin. Vinen var vigtig for jesuiterpræsterne, når de skulle udføre nadveren. Derfor havde vinen en langt større religiøs betydning, end den har i dag, og det var et mål for kirken at få en vinproduktion op at stå, så de kunne omvende de lokale til kristne.

Der gik ikke længe, før de producerede vin til nydelse frem for altergang. Op igennem det 18. århundrede producerede den chilenske befolkning vin, der var langt sødere og lidt a la de dessertvine, vi kender til i dag. De blev brygget på kogte pais og muscatel-druer og blev mest brugt lokalt. Via handelsruter kom disse vine dog en sjælden gang til England, hvor de dog ikke var populære.

Et særligt fransk udtryk i chilensk vin
Det var ikke før midten af det 19. århundrede, at den chilenske vinproduktion for alvor fik vind i sejlene. Kriser og plager i Europa sendte mange franske vinbønder særligt fra Bordeaux-egnen til Chile, hvor forholdene var beskyttet og gunstige. Med sin tog bønderne de franske vinstokke, og pludselig fik chilensk vin et fransk udtryk, som er bevaret til den dag i dag.

Da de chilenske vinstokke aldrig har været udsat for de vinlus, der plagede Europa, er den vin, der bliver produceret i dag nært beslægtet med den vin, der blev produceret den gang. Ikke meget har ændret sig siden dengang, og det er derfor druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet franc, Malbec, Sauvignon blanc og Sémillon har haft gode forhold til at trives der.

Med opkomsten af ønologien, studiet af vin, importerede de franske vinbønder ikke bare vinstokke men også viden om vin fra Frankrig. Dette øgede ikke bare kvantiteten af vin, men også kvaliteten, som den dag i dag kan smages i de chilenske vin, vi kan købe i butikkerne.

Op igennem det 20. århundrede fik verden smag for chilenske vine, men politisk uro gjorde det svært for Chile at trænge igennem eksportmarkedet før indtil for nyligt historisk set. I dag bliver chilensk vin anset for at lægge sig i feltet mellem tilgængelig, billig, smagfuld og kvalitetstro. Chile producerer vin, som alle kan være med på, og der er ingen, der ikke kan finde en vin fra Chile, der kommer til at holde af.

Alt om chilenske vine
Her på siden kan du finde alt, hvad der er værd at vide om chilenske vine. Uanset hvilken drue, om den er lys eller rød, så kan du gå på opdagelse i den verden af vin, som Chile har at byde på. Du finder også gode råd til, hvordan du bedste opbevarer din vin, hvilken temperatur og luftfugtighed, der passer bedst til hvilke vine.

Vin er mere en bare nydelse, det er en kulturel oplevelse. Vin fra Chile tilbyder noget helt unikt både i forhold til historie, men også en verden af smag, som du ikke finder andre steder. Når du smager på en vin fra Chile, så smager du på den jord, den er dyrket i, den luft, der blæser ude fra havet og ned fra bjergene, og de mennesker, der har lagt blod, sved og tårer i at fremstille den vin, du kan sidde og nyde på den anden side af jorden.

42 år, fra København og uddannet folkeskolelærer. Min passion for vin startede da jeg tømte forældrenes barskab og fandt en flaske kirsebærvin, heldigvis har mine smagsløg udviklet sig siden, men det er den samme glæde der kommer frem idag som da jeg første gang fandt den flaske bagerst i skabet.
Indlæg oprettet 5

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk