Den avancerede guide
Hvis du ikke har et vinkøleskab med multizone kan det ofte være svært at ramme den perfekte vin temperatur. Med et par simple tricks kan du faktisk blive ret god til at klare dig med et almindeligt køleskab og lidt tålmodighed. Langt de fleste danskere har deres vin stående i køleskabet eller en vinreol og guiden herunder er netop lavet så de almindelige danskere, som du og jeg, kan ramme en god serveringstemperatur for vores vin. Vin smager bedre, hvis den har den rette vin temperatur.
Én af de letteste måder at få en bedre smagsoplevelse ud af en flaske vin, er at servere den ved den korrekte temperatur. Uanset drue, årgang eller pris – fra den billige flaske fra Netto til de dyreste flasker vin, er en vigtig og afgørende ingrediens den rette temperatur ved servering. Ellers får man en anden smagsoplevelse end den der var tiltænkt.
I denne artikel finder du både ud af hvilken opbevarings- og serveringstemperatur, din vin bør have, men du får også en række simple tips til, hvordan du rammer den uden et dyrt, eksklusivt vinkøleskab eller en kølig vinkælder med de helt rigtige lys- og fugtighedsforhold.
Opbevaring for bedste vin temperatur
Helt grundlæggende er der især tre forhold, man skal være opmærksom på, når det drejer sig om vinopbevaring: Vin bør lagres I mørke, kølige rum med den rette luftfugtighed, hvilket bedst opfyldes I en mørk, kølig kælder eller skab; vin bør opbevares i lugt- og aromaneutrale rum; vin skal opbevares horisontalt.
Et almindeligt køleskab er ikke velegnet til opbevaring af vin over længere tid. Vibrationen fra kompressoren, aromaer og lugte fra køleskabets andre madvarer, lyset og de skiftende temperaturer, der opstår når skabet åbnes og lukkes adskillige gange dagligt, skaber for mange udefrakommende påvirkninger, og gør køleskabet til en dårlig opbevaringsløsning. Vine har brug for konstante temperaturer for at bevare deres stærke og krydrede smag.
Det er der heldigvis en løsning på. Imidlertid er der fremstillet særlige vinkøleskabe til lagringen og kølingen af vin, så de får den rette vin temperatur. Disse kølende vinskabe skaber de optimale forhold for din vin med en konstant temperatur tilføjet den helt rigtige luftfugtighed. Det er den ideelle måde at opbevare sine vine på over en længerevarende periode.
Mange gør det, men selvom den dekorative vinreol ser godt ud I stuen eller køkkenet, er det ikke en god måde, at opbevare de kostbare røde og hvide væsker. Som med køleskabet, er temperatursvingningerne her også for store: Brændeovnen, gulvvarmen og solen, der skinner ind af vinduerne, såvel som radiatoren, der bliver tændt og slukket, vinduerne, der åbnes og lukkes forårsager alt sammen svingninger i temperaturen, der påvirker dine flasker.
Skabsopbevaring for vine
Har du ikke en eksklusiv vinkælder eller et vinkøle- eller opbevaringsskab, kan du også lægge dine flasker I et mørkt, køligt skab i dit soveværelse, kælder, bryggers eller lignende. Er det svært at finde et tilstrækkeligt mørkt lagersted I dit hjem, kan du holde sollys og andre lyskilder væk fra vinen ved at pakke flaskerne ind I I papir eller aviser, eller rulle dem ind I et viskestykke eller andet stof og lægge dem I en pap- eller trækasse.
Sørg desuden for, at opbevare vinflaskerne, såfremt de er med korkprop, liggende, således at korkproppen via berøring med vinen ikke udtørrer.
Serveringstemperaturen
Den gode, gamle vinkælder er det bedste sted for opbevaring af din vin såfremt der er de rigtige forhold hvad angår lys, luft og luftfugtighed. I og med at en kælderen er afskærmet for UV-stråler, har en lav, konstant temperatur for vinen, samt udgør et roligt, vibrationsfrit rum, har vinen her ideelle forhold.
Har du ikke et stort, rustikt murstensbygget slot med tilhørende vinkælder, findes der – omend mindre imposante – yderst gode alternativer.
Det at servere en vin ved den korrekte vin temperatur er desværre ikke så let. Selvom man har købt et moderne vinkøleskab, er det stadig nødvendigt at vide, hvilke vine der skal opbevares ved hvilken temperatur, og ikke mindst hvor lang tid inden den skal hældes i glassene, de skal tages ud for at stige til den rette serveringstemperatur. Du har måske set folk med vinkøleskabe med 3 zoner eller 3 forskellige køleskabe? Et sådant køleskab er det mest ideelle til opbevaring, da rødvin, hvidvin og mousserende vin kræver tre forskellige opbevaringstemperaturer.
Tilbage til serveringstemperaturen så ligger den i spændet mellem 5° og 18° og det afhænger af hvilken vin det er. Vine er heldigvis så forskellige, at nogle kan serveres lige under stuetemperatur, mens andre gerne må være friske og kølige. Den rette vin temperatur afhænger simpelthen af vinen, og skal du have den korrekte serveringstemperatur, er det e rigtig god ide at undersøge hver flaske vin, inden du drikker den. Hvis du ikke er meget for at gå i dybden med din vin, findes der dog heldigvis en række tommelfingerregler, som du kan benytte i stedet for.
Rødvin
Den største misforståelse ved rødvine er at de nydes bedst ved stuetemperatur. Skal der være en tommelfingerregel for en rødvin, nydes den bedst ved 14-16 grader. Det vil sige, at hvis du giver den en time i køleskabet og tager den ud 15 minutter før du serverer den, så bør du nærme dig den korrekte rødvin temperatur. Stuetemperatur er ikke en god temperatur for en rødvin, da vinen kan blive doven og tung. I Sydeuropa nyder de gerne rødvin lidt køligere end i Danmark, fordi det får det bedste frem i smagsstofferne, der passer til maden, de spiser.
Vil du gerne nyde din rødvin med det samme, skal du have fat i et ordentligt vinkøleskab, der giver dig en bedste rødvin temperatur. Et vinkøleskab korrigerer temperaturen for dig, så du sikrer, at din rødvin altid har den temperatur, som den smager bedst i. Så er vinen serveringsklar med det samme, og du ved, at temperaturen for din rødvin er konstant på alle døgnets timer. Så få du den bedste smagsoplevelse ud af din rødvin.
Hvidvin
Hvidvin skal nydes koldere end rødvin. Vi er gode til at køle vores hvidvin ned, men bliver den for kold, så forsvinder en stor del af smagen desværre. Modsat rødvin kan hvidvin med fordel opbevares i køleskabet hele tiden og tages ud 15 minutter før servering ligesom med rødvinen. Så sikrer du dig, at hvidvin temperaturen ved servering gerne rammer de 10- 12 grader, der er optimale for hvidvinen. Det er særligt skønt på solrige sommeraftener på terrassen.
Mousserende vin
Mousserende vin er den type af vin, der bør nydes koldest. Faktisk kan mousserende vin nydes helt ned til 6-10 grader, hvilket for de fleste betyder, at den kommer direkte fra køleskabet. Ved en kold vin temperatur holdes boblerne små og fine, og smagen forbliver skarp og frisk.
Du har måske smagt en mousserende vin, der blev serveret for varm – det er aldrig en sjov oplevelse. Du risikerer, at den skummer op og boblerne forsvinder hurtigt. Så bliver vinen doven og den friske oplevelse, som mousserende vine giver, forsvinder med boblerne. Når du har åbnet din flaske, bør du holde den på køl, indtil det sidste glas er hældt op. Så får du mest ud af din mousserende vin, uden der går noget til spilde.
Kilde: Conchaytoro.com